Scroll to top
© 2019 Copyright Good Thought

Udtalelser

Om os

Udtalelser

Helle Skov Hjortshøj
”Jeg er blevet noget bedre til at lytte, mærke og føle, mange gange tager jeg en dyb indånding og ser lidt på situationen. Jeg er blevet bevidst om at reagere, når der sker noget i min krop. Jeg er blevet bedre til at sætte grænser og lader mig ikke påvirke så meget, som jeg tidligere ville havde gjort. Jeg er blevet bedre til at tage fat i et problem og arbejde med at få det løst, i stedet for at lægge låg på.”

Carina Mogensen
”Det er den bedste og mest effektive terapiform – det rykker – og jeg tænker tilbage på oplevelserne og bliver i godt humør.”

Kristine Jensen
”Hvem er jeg? Hvad er livskvalitet for mig? Hvordan skaber jeg et godt arbejdsliv? At blive tvunget til at skulle svare på, hvem jeg er, giver lige pludselig en anden tilstedeværelse som aktør i eget liv.

Den største oplevelse var at blive introduceret for Enneagrammet. Kan det lade sig gøre, at dele os op i forskellige personlighedstyper? Ja, og det har gjort en kæmpe forskel for mig – der findes andre, som er ligesom jeg – jeg er ikke alene – jeg er en bestemt type menneske, som bare ikke endnu havde mødt andre af samme type. Denne oplevelse viste mig pludselig lyset for enden af tunnelen, et lys, som har været meget svagt for mig de sidste 7 år.

Kurset er en reel mulighed for at stoppe op og gøre noget ved hjælp af de rette redskaber, der blev serveret på bordet lige foran mig: hjælp til selvhjælp. Min livskvalitet er helt i top, takket være den proces, kurset satte i gang!”

Kristian Nielsen
”Kurset blev en af de oplevelser, jeg vil kalde “et af de store vendepunkter i mit liv”. Først og fremmest gav kurset mig modet, styrken og troen på, at jeg kunne blive rask. Herefter gik det helbredsmæssigt kun fremad og den dag i dag er jeg igen 100 % ved fuld styrke. Dette har selvfølgelig været det vigtigste, men jeg fik også en række positive sidegevinster: Lysten til at se indad og lære mig selv bedre at kende blev også et vendepunkt. Jeg har fået en selvforståelse på et andet plan end jeg var vant til og her næsten 2 år efter er det stadig en vidunderlig “opdagelse”. Sjældent møder man en så stor empati, indlevelse og professionalisme.”

Lili B. Jensen
“Dette kursus kom som sendt fra himlen! Min livskvalitet og mit selvværd var styrtdykket, men kurset hjalp mig med at genfinde min styrke, mine værdier, kompetencer og det gav mig min livskvalitet tilbage.”

Michelle Dawn Pedersen
”Jeg fik mange målrettede redskaber og ideer, som jeg kunne bruge til at komme videre med både i mit arbejdsliv og i mit privatliv. Alt i alt en positiv oplevelse. Ta’ chancen – der er intet at tabe – men alt at vinde.”

Tim Betak
”Kurset er en øjenåbner og hvis du, som jeg har gået sygemeldt i længere tid og gået lidt i stå, får du travlt med at ændre dit liv – ikke bare dit arbejdsliv men også dit hjemmeliv. Jeg blev mødt med empati, som er en nødvendig forudsætning for at skabe forandringer. Kurset tog mig med på en tur tilbage til virkeligheden. Tak!”

Christine Ellenberger
”Jeg vil altid huske dit kursus (og dig naturligvis). Du lærte mig virkeligt at huske på at ‘få mig selv med’ i alt hvad jeg laver – også mine følelser! Hvad der skiller dit kursus fra andre er for mig, at du gav mig redskaberne til at bruge den viden, jeg fik på kurset.”

Lene Munk Nielsen
“Efter at have været sygemeldt med stress og depression i længere tid, fik jeg et kursustilbud, hvor jeg fra første dag blev opfordret til at deltage aktivt. Kurset var fremadrettet og en øjenåbner både i forhold til mine kvalifikationer og mine fremtidige muligheder. Udover at arbejde med accepten af min egen situation, arbejdede jeg på det kropslige plan, hvilket hjalp mig af med min ophobede stress.”

Ulla Haslund
“Da jeg startede på kurset, var jeg så invalideret af angst, at jeg blev fragtet frem og tilbage i taxa og jeg kunne kun holde til at være til stede i 2 timer om dagen. Alligevel fik jeg et stort udbytte ud af kurset både fagligt og personligt. Gennem forskellige kropsterapier fik jeg hjælp til at komme af med min transportangst, hvilket betyder, at jeg i dag kan bruge de offentlige transportmidler uden at få et angstanfald. Kurset har betydet, at jeg er kommet videre og er blevet bevidst om alle mine kompetencer og ressourcer. Det har været en utrolig positiv oplevelse for mig.”

Tanya Volstrup
“At gå ned med stress er snart en folkesygdom og jeg erkender efter at have følt det på egen krop, at det er noget af det mest skrækkelige. Og der følger desværre andet med så som depression og manglende selvværd. Da jeg startede ved Annakarin bebrejdede jeg mig selv og kun mig selv – men så blev der ryddet op i min ”rygsæk” og jeg fik øjnene op for en anden verden. I dag er jeg lykkelig efter at have genfundet mine styrker og troen på mig selv. Jeg takker universet for, at Annakarin kom forbi på min vej og ville ønske at alle, som går ned med stress eller anden sygdom kunne komme på hendes kurser. Kurset hjalp mig i gang og jeg har det super godt i dag. Tusind tak for alt hvad du har gjort for mig.”

Lisbeth
“Jeg vil gerne starte med at sige tak for et godt kursus, der har ført til et godt og vedvarende resultat. Jeg blev bare mere glad og fik lyst til at tage ansvar for mig selv og mit liv. Jeg fik den støtte, jeg havde brug for i denne proces og i dag er jeg tilbage på fuld styrke, hvilken ingen ville have troet inklusiv mig selv. Man kan ikke andet end at begynde at tro på sig selv og at et eller andet vil lykkes, når man desværre er færdig på kurset. Jeg fandt tilbage til mig selv igen – tusind tak for det.”

Kristine Pallesen
”Når man er sygemeldt pga. stress eller depression, så har man ingen selvtillid. Det havde jeg i hvert fald ikke, da jeg startede på kurset. Men det jeg lærte om mennesker, og især det jeg lærte om mig selv gav mig troen igen. Det har gjort, at jeg ved mere om mig selv i dag end jeg gjorde før. Jeg ved, hvad jeg er god til og mindre god til og jeg ved, hvorfor jeg havnede i den situation, som jeg var i. Derudover ved jeg, hvilke signaler jeg skal kigge efter for ikke at havne der igen. Jeg føler, jeg har fundet redskaberne til ikke at få en ny depression. Og det tror jeg på. Alt i alt, har kurset givet mig, modet til at tro på mig selv, troen på at jeg er god nok og at jeg kan hvad jeg vil, det er kun mig selv, som sætter begrænsningerne.”

Susanne Bahl
”Jeg har været rigtig glad for at deltage i kurset, da jeg gik sygemeldt og følte at jeg ikke var noget værd. De personlige samtaler gav mig mod, vilje og troen på at jeg er god nok. Jeg føler, jeg har udviklet mig personligt og har i dag meget større mod på det nye, der venter mig.”

Mary Gylling
”Var jeg ikke kommet på dit kursus, tror jeg ikke, at min situation var blevet afklaret på en tilfredsstillende måde. Kurset gjorde, at jeg turde åbne mig mere og fik mig til at indse at jeg aldrig rigtigt havde kunnet sige nej, men bred tænderne sammen og gjorde hvad andre forventede af mig, og ikke hvad jeg selv følte for. Især de personlige samtaler med dig åbnede op for det, som havde ligget gemt dybt nede, så det var svært at komme videre uden at jeg kom i dybden med mine egne følelser.”

Inge Christensen
”Jeg har fået styrken til at tro på mig selv og til at gå efter det, jeg ellers ikke turde. Jeg har lært ikke at lade mig påvirke af andres mening. Nu er det jo snart flere måneder siden vi sluttede kurset, og når jeg tænker tilbage, kan jeg godt sidde og tænke på, hvordan jeg ville have tacklet min efterfølgende situation, hvis du ikke havde givet mig et ekstra venligt spark bagi, om at jeg skal tro på mig selv og det jeg føler. Du lærte mig at tænke anderledes på de følelsesmæssige områder, lige der hvor jeg var gået i stå og næsten havde opgivet. Og det skub—- Hold da op hvor det rykkede mig enormt.”