Foredrag
Respekt for forskelligheder!
På dette foredrag får du indblik i et udviklingsredskab, der giver nye perspektiver på dig selv og andre. Du får indsigt i , hvorfor vi gør, som vi gør, samt de kvaliteter og kompetencer, der fremmer kommunikationen, samarbejdet og trivslen.
Du får et indblik i 9 personligheders forskelligheder og særlige karakteristika, tænke- og handlemåder samt talenter og ressourcer, når de er bedst.
Respekt for forskelligheder styrker kommunikationen, samarbejdet og trivslen.
Enneagrammet består af en psykologisk del, der beskriver den ydre personlighed og det umiddelbart genkendelige. Endvidere giver det en dyb forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør, når det kombineres med psykologiske teorier og nyeste hjerneforskning.
Hvorfor griber vi til de samme handlemåder, når vi kommer under pres, og hvad skal der til for at skabe en varig forandring?
Som noget unikt giver Enneagrammet forslag til hvilke kompetencer, der med fordel kan trænes, så vi bliver i stand til at handle på en ny måde.
Den essentielle del, som er mindre kendt, beskriver virkeligheden uden personlighedens filter samt de særlige kvaliteter, vi har bag facaden, og som er nødvendige for at skabe en varig forandring.
Derfor er der brug for at arbejde med begge sider af Enneagrammet, da vi let kan blive for optaget af overfladen, og dermed gå glip af muligheden for at realisere et større potentiale.
Er du nysgerrig på….
- Hvad der blokerer for forandring?
- De 9 personligheders særlige træk?
- Udfordringer, styrker og talenter?
- Tænke- og handlemåder i forskellige situationer?
- Hvilke kvaliteter der findes bag facaden?
- Hvad vi kan ændre på, og hvad der er vilkår?
- Personlighedernes udviklingsveje?
- Konkrete arbejdsredskaber?
…..så har du på dette foredrag mulighed for at få præsenteret et kort over mennesket psykologiske og essentielle sider, der viser, dels hvad der forhindrer os i at tænke nyt, og dels hvad vi har brug for at arbejde med for at styrke en kontinuerlig udvikling.
Uden dette kort tager det længere tid at opnå den samme indsigt.